CQFlexMon
Overvåg, administrer og analysér behovet for softwarelicenser og udnyttelsen af dem i virksomheden
CQFlexMon moduler
Via licensovervågning kan du se alle tilgængelige softwarepakker og deres udnyttelsesgrader, inklusive datoen for maksimal udnyttelse.
Dette modul beregner den faktiske udnyttelsesgrad for alle softwarelicenser – hvor mange timer en bestemt bruger, enhed, afdeling eller et specifikt projekt har brugt en bestemt licenstype.
Licensdebitering beregner de udgifter, der er forbundet med anvendelsen af licenser. Den samlede udgift for en nærmere valgt tidsperiode beregnes på basis af udnyttelsestiden og timesatser.
Licenslån giver overblik over, hvilke brugere der har lånt licenser. Du får information om, hvilke programmer de enkelte brugere har lånt, og hvor mange dage de har tilbage.
Licenskontrol gør det muligt at kontrollere, om en bruger har ret til at anvende et produkt. Modulet kan bruges til at begrænse anvendelsen af bestemte produkter, f.eks. til bestemte projekter, eller til at sikre, at kun bestemte brugere, enheder eller afdelinger kan benytte en licens. Samtidig er det muligt at definere, at bestemte produkter ikke kan udlånes, og at registrere, at en licens returneres automatisk efter at have været udlånt.
Application Monitor gør det muligt at overvåge den faktiske anvendelse af al software, der er installeret på samtlige arbejdsstationer, fra leverandører som Autodesk, Dassault, PTC, Kymdata, Vertex, Siemens m.fl. Samtidig kan modulet kontrollere, om den installerede software opfylder licensbetingelserne.
Brugerdata kan synkroniseres mellem CQFlexMon-databasen og Active Directory-modulet.
Dette modul finder frem til computere, hvor et program er installeret i strid med licensbestemmelserne:
- "Cracked" eller "cracks" – licenser, hvor beskyttelsen er omgået
- Prøvelicenser
- ”Not For Resale (NFR)” – licenser, der ikke er beregnet til videresalg
- ”Not Issued By Autodesk” – licenser, der ikke er udstedt af Autodesk
- Uddannelseslicenser